Her beskrives betingelser ved tilmelding til kurser og arrangementer. Betingelserne gælder ved tilmelding til møder, kurser, undervisnings- og uddannelsesforløb, arrangementer og lignende på yngreortopaedkirurger.dk. Betingelserne gælder både for kurser og arrangementer med og uden betaling.

Tilmelding

Tilmelding kan kun ske elektronisk på yngreortopaedkirurger.dk. Efter modtagelse af tilmeldingen sendes en bekræftelse til ansøgeren. Tilmeldingen er bindende når ansøgeren har modtaget bekræftelse på optagelse på kurset.

OBS! Alle kursusannoncer kan ses i deres fulde længde på yngreortopaedkirurger.dk, hvor kurserne hele tiden opdateres med oplysninger om priser, fuldtegning, datoer for evt. gentagelse etc. Bemærk, at de fleste kurser har begrænset deltagerantal. Vi anbefaler derfor hurtig tilmelding.

På yngreortopaedkirurger.dk tages der forbehold for kurser mm., der er udsolgte/overtegnede eller udgåede og for prisstigninger samt tastefejl.

Betaling

Betaling med Dankort gennemføres via en krypteret og sikkerhedsgodkendt løsning fra NETS/Quickpay, og kreditkortoplysninger er derfor ikke tilgængelig for yngreortopaedkirurger.dk. Det er også muligt at betale via Netbank/bankoverførsel. Hvis betaling bliver finansieret af en offentlig myndighed kræver det, at du oplyser et EAN-nummer til brug for elektronisk fakturering.

Er du ikke medlem af yngreortopaedkirurger.dk, er du som regel velkommen på kurserne og får tillagt et ekstra kursusgebyr på 250,- svarende til indmeldingsgebyret i Yngre Ortopædkirurger Danmark. Dette vil fremgå på kursus- eller arrangementsopslaget, og er der ikke angivet en ekstra pris er det pålydende.

Beløbet trækkes fra din konto umiddelbart efter dine betalingsoplysninger er godkendt hos vores indløser (QuickPay). Elektronisk faktura vil ligeledes blive sendt, når betalingen er gennemført.

Kursusændringer

Vi udvikler løbende vores kurser, og derfor kan der forekomme ændringer i kursusbeskrivelserne. Eventuelle ændringer bliver offentliggjort og opdateret på yngreortopaedkirurger.dk, se under kurser.

Vi forbeholder os ret til at ændre tid, kursussted, pris, underviser og indhold samt ret til at aflyse et kursus eller et arrangement, såfremt deltagerantallet bliver mindre end forudsat. Ved aflysning eller væsentlige ændringer får den enkelte deltager besked direkte til den emailadresse, der er opgivet ved tilmelding. Ved aflysning tilbyder vi naturligvis en plads på det førstkommende kursus med samme indhold. Såfremt en plads på et fremtidigt kursus ikke ønskes, vil der automatisk blive udstedt en kreditnota for det pågældende kursus.

Afmelding

Afmelding med refusion af kursusafgift kan kun ske skriftligt med oplysning om cpr-nummer og kan ske indtil 14 dage før kursusstart, med mindre andet er specificeret i kursusopslaget. Ved senere afmelding bortfalder refusionsmuligheden. Pladsen kan dog vederlagsfrit overføres til anden deltager.

Fuldtegning

Ved fuldtegning optages kursisterne på venteliste i den rækkefølge, hvori de har tilmeldt sig. Dette kan fraviges, såfremt det af hensyn til et konkret kursus er hensigtsmæssigt med en anden udvælgelse på grund af krav til deltagersammensætning.

Forbehold

Du skal acceptere disse handelsbetingelser for at tilmelde dig kurser og arrangementer på yngreortopaedkirurger.dk. Yngre Ortopædkirurger Danmark kan ikke garantere, at hjemmesiden på yngreortopaedkirurger.dk er i fuld funktion og fejlfri til enhver tid.

Købe- og aftaleretlige regler

Når du handler på yngreortopaedkirurger.dk, gælder dansk rets almindelige købe- og aftaleretlige regler, herunder reglerne om forbrugerkøb. Som forbruger er du derfor beskyttet af den gældende lovgivning på området, dvs. særligt Købeloven og Forbrugeraftaleloven.

Kontakt information

Yngre Ortopædkirurger Danmark
CVR: 34771979

E-mail: mail@yngreortopaedkirurger.dk

Scroll to Top