Ortopædkirurgiske Adgange

Formålet med kurset er at give en introduktion til bevægeapparatets anatomi og de mest brugte ortopædkirurgiske adgange. Adgangene gennemgås på kadaver og der vil være rig mulighed for at bliver superviseret.

De mest anvendte ortopædkirurgiske adgange på over- og underekstremiteten vil
blive gennemgået. Herunder anterior adgang til radius, deltopectoral adgang,
pleuradrænanlæggelse, posterolateral adgang til hoften og crus fasciotomi. Kurset
afholdes over to hverdage.

Undervisningen foregår som regel i hold af 4 kursister pr. kadaver. Der laves en kort gennemgang af de enkelte adgange forud for hvert modul. Det forventes at kursisterne har sat sig grundigt ind i de relevante adgange på forhånd, og der tages udgangspunkt i Hoppenfeld & de Boer.

Kurset vil især være relevant for 1. års-kursister og introduktionslæger.

Hold øje med yngreortopædkirurgers hjemmeside eller facebook-side for opdatering omkring næste kursus.

Eksempel på tidligere program.

Adgange dag 1:

  • Leksion 1: Anterior adgang til Radius, dorsal adgang til Radius, Carpal-tunnel, samt spring finger og UCL-reinsersion.
  • Leksion 2: Instrumentlære og håndtering
  • Leksion 3: Posterolateral adgang til hofteled, inkl. proximal adgang til femur-marvsøm og lateral adgang til DHS. Anterior adgang til skulder samt clavikel.
  • Leksion 4: Posterior adgang til Ulna og albueled. Femuramputation.

Adgange dag 2:

  • Leksion 5: Fasciotomi på crus, anterolateral og anteromedial adgang til proximale Tibia.
  • Leksion 6: Senesutur – teknikker
  • Leksion 7: Lateral, medial og posterolateral adgang til ankelledet og evt. Achillessene-suturering.
  • Leksion 8: Pleuradrænanlæggelse og opsamling, valgfrie adgange eller det man ikke nåede.

Der er afsat rigeligt tid til alle adgange. Derfor skal hver kursist forberede minimum 2 valgfri adgange på ekstremiteter. Kursisterne fordeles med 4 personer pr. kadaver. Læseliste og mødested fremsendes inden kursusstart.

Scroll to Top