Du vil gerne være ortopædkirurg, men du ved ikke hvordan du skal gribe det an! Derfor har YODA lavet en vejledning. Den er bygget op således at den for hvert trin i uddannelsesforløbet kommer med anbefalinger til, hvordan du bedst kvalificerer dig til en hoveduddannelsesstilling (kursusstilling).

HUSK – Dette er kun en vejledning og vær opmærksom på, at det kan være svært at nå det hele. Brug det kun som muligheder og ikke ”absolutte musts”.

Konkurrencen inden for det ortopædkirurgiske speciale er øget i de senere år. Det er således ikke længere er en selvfølge at få en kursusstilling indenfor specialet.

Specielt i Østdanmark er konkurrencen blevet særdeles hård med tre til fire gange så mange ansøgere som der er hoveduddannelsesforløb. Du skal således skille dig ud fra de andre, for at komme i betragtning til specialet.

Dette gøres helt overordnet ved at vise målrettethed ved at vise progression i din læring og kompetencer inden for de 7 lægeroller. Det er således i høj grad læringskurvens stejlhed der er kvalificerende. Det er altså bedre at have lavet 100 operationer på kort tid end 300 operationer på lang tid.

På Dansk Ortopædisk Selskabs (DOS) hjemmeside (ortopaedi.dk) kan du se hvilke kompetencer der vægtes i forbindelse med ansættelse til en hoveduddannelsesstilling.

De seks punkter er:

Overordnet set er forskning det vigtigste, da forskning er altafgørende for at specialet kan udvikle sig.

Forskning er således en rigtig god måde at kvalificere sig inden for ortopædkirurgi – både for dig selv, men også for specialet.

På studiet kan det være svært at opnå kompetencer der retter sig direkte mod ortopædkirurgien, da det ikke fylder meget i studieplanerne.
Det vil dog være en rigtig god idé at fokusere på bevægeapparatets anatomi, da det vil lette den tredimensionelle forståelse under operation.

Der er gode muligheder for at påbegynde et forskningsprojekt i forbindelse med bachelor- eller kandidatopgaven. Flere fremragende ortopædkirurger har begyndt deres karriere netop sådan.

Arbejdet med bachelor- eller kandidatopgaven vil dels give dig en indsigt i det ortopædkirurgiske speciale og dels give dig et netværk, som vil være til gavn senere.

Det er vigtigt fra starten at få en god vejleder. Anvend universitetets vejlederoversigt eller undersøg hvilke afdelinger, der har den største videnskabelige aktivitet.

Overvej muligheden for at tage et prægraduat forskningsår, så du kan blive del af en forskergruppe og få lavet en regulær videnskabelig undersøgelse du vil kunne få publiceret i et peer-reviewed tidsskrift.

Tag på kurser der giver dig en indførelse i basale kirurgiske teknikker, traumebehandling og skadestuearbejde. Vi kan bl.a. anbefale YODA’s Skadestuekursus.

På ATLS-kurserne er der mulighed for at komme med som figurant og være med til flere af undervisningsseancerne. Se www.atls.dk for yderligere information.

Brug det valgfri kliniske ophold på en ortopædkirurgisk afdeling. Vælg gerne en mindre afdeling i sommerperioden, hvor der ofte vil være mulighed for at hjælpe til i skadestuen eller lignende.

I slutningen af studiet kan man forsøge at få lægevikariat på en ortopædkirurgisk afdeling. Det er ikke så nemt som tidligere, men vil give en fantastisk mulighed for at opnå reel erfaring fra ortopædkirurgisk arbejde.

Forsøg at få job som anatomiunderviser på universitet eller en fysioterpeutskole.
Det vil give dig mulighed for at lære anatomien på fingrene og vil også se godt ud på CV’et.

Altså:

Nu tæller uret for alvor og det er vigtigt at udnytte den sparsomme tid optimalt.

KBU kan være en svær tid, da man både skal lære at være læge og samtidig allerede begynde at kvalificere sig til et hoveduddannelsesforløb – men vær fortrøstningsfuld, vi er alle i samme båd.

Endnu engang vil relevant forskning, der bliver udgivet som videnskabelig artikel eller præsenteret ved en kongres være guld værd.

Find en god vejleder, og start med et lille projekt. Hvis du starter med for stort et projekt kan du hurtigt miste modet.

Advanced Trauma Life Support (ATLS) er et velanset traumekursus, der kvalificerer dig til både introstilling og hoveduddannelse. Se også under introduktionsstilling.

Tag på basale kurser i kirurgi. Her er der flere arrangører; Yngre Ortopædkirurger Danmark (YODA), Dansk Ortopædkirurgisk Selskab (Årskongressen), Yngre Danske Kirurger (YDK) og Lægeforeningen.

Nogle afdelinger betaler gerne for disse kurser, men man andre steder selv må punge ud.

Altså:

Når du nu er kommet så langt og er fast besluttet på at være ortopædkirurg, vil det være en god ide at melde sig ind i Dansk Ortopædkirurgisk Selskab (DOS).

Det er den danske organisation for ortopædkirurger. De har en årlig kongres, med mange interessante foredrag og undervisning.

Det er nu du skal i gang, hvis du ikke allerede er det. Det er vigtigt at være strategisk og begynde med et forskningsprojekt, der hurtigt kan præsenteres.

Måske er der en, der har nogle data liggende, de ikke har fået publiceret eller en spændende patienthistorie, der kan anvendes som kasuistik.

Arbejder du på en afdeling, hvor der ikke laves forskning kan du kontakte kollegaer på de forskningsaktive afdelinger for at søge vejledning.

Der er flere kurser der kvalificerer til hoveduddannelsen, hvoraf de vigtigste er;

Blandt andre relevante kurser kan nævnes:

Vær aktiv på afdelingen. Andet fagligt arbejde, som uddannelseskoordinerende yngre læge (UKYL) og tillidsrepræsentant tæller også.

Hjælp med at få etableret morgenundervisning eller få opdateret instruksen. Det vil dels give dig selv en øget viden, dels hjælpe din kollegaer og dels forbedre dit CV.

Altså:

Du er nu formelt kvalificeret til en hoveduddannelsesstilling, men mange vil have behov for at kvalificere sig yderligere.

Du har nu mulighed for at tage sideuddannelse i et andet kirurgisk speciale (gaskir, karkir, plastik, neuro, thorax) eller i rheumatologi, radiologi eller anæstesiologi.

Du skal have minimum 3 måneders ansættelse for at det kvalificerer dig.

Fortsæt på en ortopædkirurgisk afdeling. Det er vigtigt at du fortsætter din læringskurve og øger dit operationsantal – går man i stå, vil yngre fremadstormende kollegaer fremstå mere dynamiske og bedre kvalificerede, på trods af at de måske har mindre erfaring.

Vær fortsat aktiv.

Har du allerede præsenteret et abstract ved en kongres skal du nu hellere satse på at få skrevet en artikel.
Helst som 1. forfatter, men 2. eller 3. forfatter vil også være med til at kvalificere dig.

Har forskningen virkelig grebet dig kan du forsøge at påbegynde et ph.d.-studium. Det vil i høj grad være med til at kvalificere dig til en hoveduddannelsesstilling, men kan i lige så høj grad være en mulighed for at fordybe dig i et forskningsområde, komme ud at rejse og etablere et enestående netværk.

Det er dog vigtigt at man vælger et ph.d.-forløb fordi det er spændende, og ikke fordi man gerne vil have en hoveduddannelsesstilling.

Organisatorisk arbejde som vagtplanlægger, tillidsrepræsentant, underviser eller aktiv i faglige organisationer kan også være med til at kvalificere dig.

Du kan nu søge din hoveduddannelsesstilling når den bliver slået op af uddannelsesregionerne (videreuddannelsen.dk)
Du kan faktisk søge før din intro er slut, men det kræver en forhåndsgodkendelse fra din afdeling.

Hvis du ikke får en stilling i første omgang må du kvalificere dig yderligere imens du venter på næste søgerunde. Når du søger er det vigtigt at du viser progression af dine færdigheder.

Dine ansættelser skal således helst have et klart sigte, og når dette er nået bør du søge videre til en ny stilling hvor du kan opkvalificere dine færdigheder inden for et nyt område.

HELD OG LYKKE!