Fra ide til publikation
Her kan du finde hjælp til alle trin i processen fra ide til publikation. Hver overskrift samler hjælp og værktøjer til især nye forskere for de pågældende stadier af et forskningsprojekt. Det er dog en god idé at se på alle emnerne inden projektet sættes i gang, da nogle af rådende under f.eks. ”artikelskrivning” og “publicering” er gode at få med fra starten.
Brug nedenstående link eller fanen ”Fra ide til publikation” for at komme direkte til et punkt.
→ Emne og vejleder
→ Vejledninger
→ Anmeldelser & godkendelser
→ Studiedesign
→ Litteratursøgning
→ Litteratur læsning
→ Guidelines til rapportering
→ Statistisk metode
→ Statistikprogrammer
→ Hvordan rapporterer du dine forskningsmetoder i din artikel
→ Finansiering
→ Artikelskrivning
→ Publicering
Emne og vejleder
Der er rigtig mange vigtige elementer i planlægningen af et forskningsprojekt, men at vælge det “rigtige” emne (formålet), den “rigtige” fremgangsmåde (design) og især den “rigtige” vejleder er helt afgørende. Det er surt at lægge mange timer i et projekt, som senere viser sig at være formålsløst eller at finde ud af, at man ikke kan få den vejledning og sparing, som man har brug for. Har du ikke en idé til et forskningsprojekt som er skåret i granit, så har den forskningsansvarlige på din afdeling ofte et projekt liggende, der bare venter på den helt rigtige yngre ortopædkirurg.
Det kan være svært som ny forsker at gennemskue om en given ide udgør et godt grundlag for et forskningsprojekt, derfor er det vigtigt at du allierer dig med en vejleder som har erfaring med forskning og helst indenfor det felt (kunne være subspeciale) og med den metode (kunne være kliniske forsøg eller laboratoriebaseret) som dit projekt lægger op til.
Professorerne og de forskningsansvarlige overlæger kan som regel findes på afdelingens hjemmeside. Vær ikke tilbageholdende med at spørge – forskning er deres store interesse og de vil meget gerne hjælpe.
DOS har en oversigt over forskningsgrupper (https://www.ortopaedi.dk/videnskab/forskningsgrupper/) og på danmarkskortet ses de ortopædkirurgiske afdelinger og de forskningsansvarlige der.
Vejledninger
Dansk Ortopædisk Selskab (DOS) har udgivet Hjælp til forskning med information om forskellige studiedesign, ordforklaringer, hjælp til forsøgsprotokol, guidelines og anmeldelser af forskning.
Ortopædkirurgisk afdeling, Bispebjerg Hospital, har udgivet en vejledning i at skrive en forskningsprotokol og har derudover gode vejledninger til godkendelser mm. som dog er regionspecifikke: Forskningsprotokol
Yngre læger (YL) er formentlig din fagforening, og skriver på phdlæge.dk om ansættelse, løn, barsel, ferie, dine rettigheder og pligter m.v.
Anmeldelser og godkendelser
Afhængig af dit studiedesign og den type af data du skal bruge til dit studie skal du have en tilladelse fra en eller flere instanser, før du kan gå i gang. Nedenstående er en kort gennemgang af hvor de forskellige studiedesigns og datatyper kræver, at du anmelder dit studie.
Dette er et område i konstant udvikling, da det både styres lokalt i regionerne og på landsplan – forhør dig derfor altid hos de pågældende instanser, hvis du er i tvivl.
Videnskabsetiske komitéer
Sundhedsvideskabelige og sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter skal anmeldes til en videnskabsetisk komite. Følgende typer af undersøgelser er omfattet af en anmeldespligt jf. National Center for Etik Ansøgerguide – Nationalt Center for Etik:
- Forsøg på levendefødte menneskelige individer, menneskelige kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, menneskelige befrugtede æg, fosteranlæg og fostre, væv, celler og arvebestanddele fra mennesker, fostre og lign. eller afdøde
- Kliniske forsøg med lægemidler på mennesker (se Lægemiddelstyrelsens gennemgang af om et projekt er et lægemiddelforsøg eller ej: LMST – spørgsmål og svar)
- Klinisk afprøvning af CE-mærket og ikke CE-mærket medicinsk udstyr
- Sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, dvs. projekter, der angår brug af sensitive bioinformatiske data, hvor der kan være risiko for væsentlige helbredsmæssige sekundære fund. Begrebet omfatter forskning i genom data eller billeddiagnostiske data.
I Danmark har vi følgende videnskabsetiske komitéer; Regionale Videnskabsetiske Komitéer (RVK), Den Nationale Videnskabsetiske Komité (NVK) og de Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK).
Følgende oversigt fra Nationalt Center for Etik viser hvilke projekter, der skal anmeldes hvortil:
Lægemiddelforsøg:
Lægemiddelforsøg skal godkendes af både Lægemiddelstyrelsen (LMST) og De Videnskabsetiske Medicinske Komitéer (VMK). Dette gøres ved at anmelde forsøget via en samlet europæisk database over lægemiddelforsøg, Clinical Trials Information System (CTIS). https://euclinicaltrials.eu/
Både VMK og LMST får tilsendt anmeldelsen fra CTIS, når den sendes. Der gives ligeledes feedback og godkendelse af forsøget via CTIS.
Den danske enhed for Good Clinical Practice (GCP) har lavet en vejledning i anmeldelse af forsøg i CTIS systemet – GCP CTIS vejledning
Patientjournaloplysninger til forskning:
Adgang til data i patientjournaleri forbindelse med forskning gives af Regionsrådene (eller de instanser de har givet det regionale ansvar for dette). Styrelsen for Patientsikkerhed har samlet links til de steder man skal søge hos de respektive regioner: Forskning patientjournaloplysninger
En godkendelse til at bruge patientjournaloplysninger indebærer som udgangspunkt en videregivelse journaloplysninger – hvilket altså betyder at forskeren ikke selv tilgår patientjournalen, men at de respektive afdelinger indsamler oplysningerne og videregiver dem til forskeren.
Registerforskning:
Nationale registrer som Landspatientregisteret eller CPR-registeret kan man få adgang til ved at ansøge hos ForskerService (en enhed under Sundhedsdatastyrelsen) – Forskerservice .
Oversigt over sundhedsdatastyrelsens registrer: Sundhedsdatastyrelsens registrer
For at få adgang til lokale databaser eller registrer som f.eks. Dansk Knæalloplastik Register, skal man søge om at få udleveret data hos kontaktpersonerne for de respektive registrer. Se DOS’ oversigt over Ortopædkirurgiske registrer: DOS registrer
Projektet skal være anmeldt og godkendt i den regionale forskningsfortegnelse for at få udleveret data fra et register (se under Datagodkendelse).
Datagodkendelse:
Alle offentlige forskningsprojekter, der behandler personfølsomme oplysninger, skal have en datagodkendelse/registreres i en fortegnelse. Dette foregår i dag regionalt – og ikke via Datatilsynet
Region Hovedstaden: Region H forskningsfortegnelse
Region Sjælland: Region S forskningsfortegnelse
Region Nordjylland: Region N forskningsfortegnelse
Region Midtjylland: Region Midt forskningsfortegnelse
Region Syddanmark: Region Syd forskningsfortegnelse
Registrering af kliniske forsøg i internationale databaser:
For at sikre at kliniske forsøg er udført efter gældende regler og efterlever den protokol forsøget bør følge, kræver de fleste tidsskrifter at kliniske forsøg bliver registreret i godkendte online databaser før inklusion af den første patient. Hvis ikke et forsøg er registreret før inklusion af den første patient, vil tidsskrifterne ikke udgive resultaterne fra forsøget.
Mere om dette kan læse på: ICMJE
En hyppigt brugt database er: www.clinicaltrials.gov
Good Clinical Practice
Det er et krav, at lægemiddelforsøg udført i EU bliver monitoreret af en GCP-enhed. I Danmark varetages GCP-monitorering af 3 enheder; København, Odense, Aalborg/Aarhus. Involver gerne din GCP-enhed tidligt i forløbet, da de alligevel skal godkende dit forsøg til start efter det er godkendt af LMST og VMK.
På GCP enhedernes hjemmeside findes gode vejledninger til dataindsamling, dataopbevaring, protokol mm. i forbindelse med lægemiddelforsøg: https://gcp-enhed.dk/
Dyreforsøg
Anvendelse af dyr til forsøg, der må formodes at være forbundet med smerte, lidelse, angst eller varigt men for dyrene (dyreforsøg), må kun ske med tilladelse fra Dyreforsøgstilsynet
Studiedesign
Oxford University’s Center for Evidence-Based Medicine har lavet en liste med fordele og ulemper for hvert design: Study designs
Desuden kan det være svært at holde rede på terminologien, da det samme design kan angives på flere forskellige måder og et cohort study kan både være prospektivt eller retrospektivt designet.
Hermed en oversigt over terminologien som den angives i Gordis L. Epidemiology 4th ed., 2008:
Case-control study = Retrospective study
Cohort study = Longitudinal study = Prospective study
Prospective cohort study = Concurrent cohort study = Concurrent prospective study
Retrospective cohort study = Historical cohort study = Nonconcurrent prospective study
Randomized trial = Experimental study
Cross-sectional study = Prevalence survey
Litteratursøgning
Søgestrategi (PICO):
Når man søger litteratur, bør man nøje overveje sin søgningsstrategi. Dette kan gøres ved hjælp af PICO metoden.
Læs mere på University of Oxfords Centre of Evidence-Based Medicine: PICO methods CEBM
De lokale medicinske biblioteker afholder kurser i litteratursøgning, tag et kig på deres hjemmeside for mere information.
Adgang til hele artikler
For at hente artiklerne i fuld længde er der ofte behov for at benytte Regionernes licenser til de forskellige tidsskrifter. Det gøres ved at tilgå de nedenstående databaser fra en computer, der er placeret på et hospital eller et universitet, hvor licensen registreres automatisk via pc’ens IP-adresse.
I alle landets regioner kan man få fjernadgang til DEFFnet, som er en tidsskrift ”basispakke” gennem Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), der er en samarbejdsorganisation for danske uddannelses-, fag- og forskningsbiblioteker. Fjernadgang oprettes gennem dit lokale medicinske bibliotek. Licenser ud over ”basispakken” kan variere fra region til region.
Læs mere Info om DEFFnet
I Region Hovedstaden kan man også få adgang til bl.a. PubMed ved at logge på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside som låner og tilgå databaserne under Materialer – E-Ressourcer – Databaser.
I Region Syd kan man gå via Videncentret.
Anbefalede databaser:
Litteratur læsning
Der findes efterhånden enorme mængder udgivet litteratur om diverse emner og mængden tiltager dagligt, men kvaliteten af de publicerede studier varierer. Derfor er det vigtigt med en kritisk tilgang til rapporteringen af studiets metode (design og tiltag for at reducere bias) for at vurdere hvor valide resultaterne er. Derudover er en statistisk signifikant forskel mellem f.eks. to behandlinger ikke ensbetydende med en klinisk relevant forskel, og en meget stor, men ikke statistisk signifikant forskel på et lille materiale, skal ikke negligeres, så studierne skal læses med omtanke.
Noget af det første man skal gøre sig klart er hvor i evidens-hierarkiet. Oxford Centre for Evidence Based Medicine(OCEBM) har udgivet en god oversigt samt medfølgende introduktion og baggrund.
Tjeklister
Der findes mange tjeklister til kritisk litteraturlæsning, nogle af dem er listet her:
– Oxford Centre for Evidence Based Medicine (OCEBM)
– Critical Appraisal Skills Programme (CASP)
CASP tilbyder kurser i kritisk litteraturlæsning og giver mulighed for at downloade checklister, som er målrettet de forskellige studiedesign.
Link til danske oversættelser af tjeklisterne: http://www.ouh.dk/wm194967
Referencer vedr. kritisk litteraturlæsning
– JAMA Series on Step-by-Step Critical Appraisal
En serie artikler om kritisk litteraturlæsning vedrørende forskellige artikeltyper
– UCL Critical appraisal of a journal article
En overordnet vejledning fra “London’s Global University” med mange links og referencer til kritisk litteraturlæsning.
Guidelines til rapportering
Guidelines til rapportering for forskellige studiedesigns findes på EQUATOR Network og evt. også under ”author information” el.lign. hos den journal, du har tænkt dig at sende din artikel til.
1a. Randomized Controlled Trials:
CONSORT checklist and flow diagram
1b. Non-Randomized Controlled trials:
TREND: checklist and flow diagram
- Observational Studies
Cohort, case-control, and cross-sectional studies
STROBE checklist and flowdiagram
- Diagnostic Test Studies
STARD checklist and flow diagram
- Reliability and agreement Studies
GRRAS checklist
- Cost-Effectiveness Studies
CHEERS checklist og Good research practices for cost-effectiveness analysis alongside clinical trials
- Systematic reviews and meta-analyses
How to write a systematic review
6a. Reviews of RCTs:
PRISMA checklist and flow diagram
6b) Reviews of observational studies
Meta-analysis Of Observational Studies in Epidemiology (MOOSE) group.
6c) Network Meta-analyses
Network Meta-analysis: Users’ Guide for Surgeons: Part I – Credibility.
Network Meta-analysis: Users’ Guide for Surgeons: Part II – Certainty.
7.Uncontrolled case studies
Appropriate use and reporting of uncontrolled case series in the medical literature.
- Quality improvement studies
SQUIRE guidelines
Statistisk metode
Når du vælger en statistisk metode til din forskning, er der selvfølgelig rigeligt med metoder at vælge fra – og det kan være lidt af en jungle at finde den rigtige. Der skal bl.a. tages højde for studietypen, hypotesen, og data.
Baseret på det forskningsspørgsmål man vil forsøge at svare på, har man som regel det man kalder en “afhængig variabel” og en eller flere “forklarende variable”. Den afhængige variabel er det primære outcome – “det forskningsprojektet handler om”. I et forskningsprojekt, der undersøger om risikoen for komplikationer er højere hos ældre patienter, vil forekomsten af komplikationer være den afhængige variabel. De forklarende variable i dette forskningsprojekt vil så være alderen. Hvis man fra tidligere undersøgelser ved at mænd har en større risiko for komplikationer kan det være, at man også vil justere for betydningen af køn. Køn vil derfor også være en forklarende variabel. (Kært barn har mange navne, så forklarende variable kan også kaldes uafhængige variable. Den afhængige variabel kan kaldes respons variablen osv. – fælles for navnene er at y (afhængig variabel) skal forklares ud fra x (forklarende variabel).
Herefter kan man kigge på hvilken type data ens variable er – er det kategorier (komplikation vs. ikke komplikation), numerisk score (operationsvarighed i minutter), eller en kategorisk score (Likert scala)
- Denne hjemmeside forklarer lidt om forskellige typer af data: https://stats.oarc.ucla.edu/other/mult-pkg/whatstat/what-is-the-difference-between-categorical-ordinal-and-interval-variables/
Når man ved hvilke typer data man godt vil bruge i sine analyser, snævrer det som regel antallet af mulige statiske analyser ind. Baseret på datatypen for ens afhængige variabel og ens forklarende variable, kan nedenstående hjemmeside give en et praj om hvilken analyse, der kan anvendes. Derudover giver den også vejledning i hvordan analyses udføres i forskellige hyppigt anvende statistik programmer.
- Valg af statistisk metode (Dependent variable = afhængige variabel, independent variable = forklarende/uafhængige variable): https://stats.oarc.ucla.edu/other/mult-pkg/whatstat/
En vigtig ting at huske er, at alle statiske metoder har visse statistiske antagelser (assumptions), som skal være opfyldt for at metodens resultater er pålidelige. Visse analyser, som kan anvendes på numerisk data kræver eksempelvis, at data er normal fordelt. Antagelserne varierer fra analyse til analyse, hvorfor det er en god idé at undersøge de statiske antagelser for den metode, man tænker at anvende.
Mange universiteter, hospitaler og forskningsenheder har statistikere el. bibliotekarer til rådighed, som kan vejlede hvis man er i tvivl.
Statistikprogrammer
Der er flere programmer, der er nyttige til at udføre statistiske analyser indenfor forskning. Nogle populære valg inkluderer:
- SPSS (Statistical Package for the Social Sciences): Et omfattende statistisk program, der kan udføre en bred vifte af analyser, herunder deskriptiv statistik, inferens, regression, og meget mere.
- R: Et gratis, populært og fleksibelt programmeringssprog og miljø til statistiske beregninger og grafisk visualisering. R giver dig mulighed for at udføre avancerede analyser og tilpasse dine statistiske modeller efter behov.
- STATA: Et kraftfuldt statistisk softwareprogram, der er bredt anvendt inden for sundhedsvidenskab og samfundsvidenskab. Det tilbyder et bredt udvalg af statistiske metoder og datahåndteringsfunktioner.
- Excel: Selvom Excel ikke er dedikeret til statistik, kan det stadig være nyttigt til grundlæggende statistiske beregninger og visuel præsentation af data. Det har indbyggede funktioner til beregning af gennemsnit, standardafvigelse, korrelation og mere.
De fleste programmer har nogenlunde ens muligheder for at lave de fleste basale statistiske analyser, derfor er valget statistik program ofte overladt til hvilke programmer der er tilgængelige via det hospital/universitet du forsker på. Vores helt klare anbefaling er at vælge det statistikprogram, som de fleste i din forskningsenhed bruger. Så er der nemlig større sandsynlighed for at man kan få noget hjælp, når programmet driller.
Hvordan rapporterer du dine forskningsmetoder i din artikel
Når du rapporterer dine forskningsmetoder i din artikel, er det vigtigt at følge de retningslinjer, der er angivet af tidsskriftet, du vil indsende til. Eksempelvis har Acta Orthopaedica følgende anbefalinger til at rapportere statistiske metoder: https://actaorthop.org/actao/statisticsguidelines
Yderligere vejledning i hvordan man skal rapportere sine statistiske metoder kan læses i denne artikel: https://actaorthop.org/actao/article/view/11656/16368 under “Reporting the Statistics section”.
Finansiering
Der er mange projekter, der ikke behøver finansiering. Har du et projekt, der kræver driftsmidler, penge til projektsygeplejerske, egen løn etc., så skal du finde de rette fonde til dit projekt.
Når du skal skrive selve ansøgningen, så få hjælp af nogen, der har prøvet det før – det er ikke som at skrive en protokol. Helt generelt skal du sælge dit projekt dvs. du skal klart præsentere, hvad fonden får ud af at investere i netop dit projekt: Derfor skriv:
- Sponsorcentreret
- Fremtidsorienteret
- Personligt/begejstring
- Tilgængeligt sprog – bredere målgruppe
- Med modtagers fordele ved at støtte projektet i centrum
Eksempelvis:
- Introduktion
- Hvad er problemet?
- Hypotese, formål
- Hvad er nyt/innovativt?
- Videnskabelige og samfundsmæssige perspektiver
- Baggrund (Skitsere nuværende problemstilling, state of the art, kvalifikationer, tidligere arbejde på området, præliminære data, pilotforsøg – ikke for langt)
- Metoder (Statistiske beregninger. Alle detaljer skal ikke med, det er ikke en protokol)
- Praktisk gennemførlighed (introducer arbejdsstedet/gruppen, tilgængelige ressourcer mv.)
- Forventede resultater og formidling af disse (både videnskabelig og populærvidenskabelige), hvordan vil opnået viden blive omsat til praksis?
- Tids- og aktivitetsplan (gerne med Gantt-diagram)
- Etiske aspekter
Hvor kan man søge?
Offentlige: Regionerne har gerne en sundhedsvidenskabelig forskningsfond/pulje, som kan søges. Ligeledes har flere hospitaler en forskningspulje. Disse har ofte en lavere beløbsramme en de større private puljer, og er som regel lettere at få fingrene i. Der kan findes yderligere information på regionernes og hospitalernes medarbejder portaler/hjemmesider.
Private: Der findes flere mindre private legater/fonde, oprettet af privat personer for at støtte specifikke områder. Disse kan som regel findes via: https://www.legatbogen.dk/. Derudover har flere store virksomheder fra medicinalindustriet puljer som kan søges. Dette gælder bl.a. Novo Nordisk Fonden og Lundbeck Fonden. Disse har som regel en større beløbsramme (fra nogle 100.000 til flere mio.). Ofte skal det din vejleder (professor/lektor), der ansøger disse fonde om midler.
Interesseorganisation/foreninger: Flere interesseorganisationer og patientforeninger har oprettet puljer, som støtter forskning indenfor for hver deres område (eks. Gigtforeningen, som støtter gigtforskning). Så undersøg gerne om en organisation indenfor dit forskningsområde har en pulje der kan søges.
Chancen for at få tildelt fondsmidler til f.eks. et Ph.D. projekt er desuden størst, hvis du søger om midlerne før din vejleder eller afdelingsledelse skriver under på at være garant for finansieringen af projektet, hvilket indgår i ansøgning om optagelse som PhD. studerende.
Artikelskrivning
Kravene til f.eks. opbygning og indhold i din artikel finder du under “Author Information” hos det tidsskrift du skriver til.
Skriveprocessen kan forløbe på flere forskellige måder afhængig af temperament, men med de nedenstående tre råd går du ikke galt i byen.
- Skriv allerede fra dag 1! Man kan godt begynde på metoden, da den er bestemt af protokollen.
2. Skriv sideløbende. Når du lavet en overvejelse, eller bestemt noget af metoden, så skriv en meget kort linje om det.
3. Lav disposition. Ved at lave en disposition så har man overblik over sin artikel fra dag 1. Det er nemt at skrive, da du ikke skal overskue al teksten på en gang, mens du skriver. Når du har 1 time, kan du nemt skrive et afsnit, lukke ned og begynde ved næste afsnit en anden dag.
Vejledning fra Acta Orthopaedica:
Acta Orthopaedica har udgivet en vejledning om strukturen i videnskabelig manuskripter. Den giver en rigtig god gennemgang af de forskellige sektioner af et manuskript. Acta Orthopaedica – Guidelines for a structured manuscript
Engelsk sprog
Det er desværre sandt, at velskrevet artikler om god dårlig forskning er nemmere at få i en journal end dårligt skrevet artikler om god forskning. Gør dig umage med opbygning og sprog.
Engelsk Styleguide
“Udførlig information om alt fra præpositioner til konventioner til generel engelsk grammatik.”
Folder -engelsk sprogvejledning
“Gennemgår de vigtigste ting, fx stavemåde, titler, indlede og afslutte breve, dato og klokkeslæt.”
Forlaget Elsevier står bag udgivelserne af utallige tidsskrifter og har mange gode råd til forskere, der gerne vil have deres arbejde udgivet. På Elsevier guides and recommendations finder du en samling af referencer og andre praktiske ressourcer med bl.a. guides til videnskabelig grammatik, opbygning of fremstilling af grafer og tabeller med mere.
Artiklen her (download) beskriver hvordan sproget bliver mere koncist og spændende Removeing the dead wood
Publicering
Vælg et tidsskrift, hvor din forskning passer i ”Aims and Scope”. Orienter dig i ”Author guidelines” og følg dem. Skriv evt. et ”cover letter” til editor, hvor du argumenterer for hvorfor din artikel passer ind i deres journal og hvorfor den skal udgives. Vær sælger mere end forsker her.
Det er også særdeles anbefalelsesværdigt at se denne præsention af Anthony Newman fra Elsevier. Den varer tæt på to timer og man skal lige forbi den spanske introduktion på 4:40, men der er rigtig rigtig mange guldkorn til stort set alle aspekter af artikelskrivning og publicering.
Open Access betyder, at læseren ikke behøver at betale for at læse artiklen. Det er et EU mål, at mere forskning publiceres som open access.
Til gengæld betaler forfatteren en ”Article Publishing Charge (APC)” el. lignende. Dette er typisk flere tusinde kroner (5.000-25.000), så overvej på forhånd, om det er en mulighed eller ej.
Predatory Journals er journals, der ligner/lyder som rigtige journals, men som ikke laver reelt review, accepterer alt, ikke er indekseret i databaser og som altid kræver betaling.
Der findes også online only mega journals som f.eks. PLOS One eller BMJ Open. Det er reelle tidsskrifter, der er indekseret, men husk at de har en økonomisk interesse i at acceptere og trykke det, som de får tilsendt.
Check på f.eks. PubMed om journal er indekseret før du indsender.
International Committee of Medical Journal Editors
Mange tidsskrifter beder deres forfattere om at følge “Uniform Requirements for Manuscripts Submitted to Biomedical Journals” beskrevet af “International Committee of Medical Journal Editors” (ICMJE) herunder det etiske regelsæt vedrørende forfatterskaber, som alle forskere bør have indgående kendskab til