Referencehåndtering

Der findes en lang række reference håndteringsprogrammer, nogle er gratis, mens andre koster penge. Det kan være at dit sygehus/universitet har licens til et eller flere af programmerne, så det ikke koster dig noget, men licensen kan udløbe, når du stopper på afdelingen/universitetet.

Mendeley

Gratis og nemt at bruge med mulighed for at uploade hele artikler som pdf-filer til din konto som kan synkroniseres med andre computere, tablets og smartphones. Man kan lave overstregninger (virker dog langt fra altid) og noter til artiklerne. Den nuværende tablet version er dog mildt sagt mangelfuld, da du kun kan se en liste med dine artikler og læse dem. Du kan således ikke lave overstregninger eller tilføje noter og dine noter fra f.eks. PC-versionen synkroniseres ikke til tablet versionen. Mendeley er dog så vidt vi ved det eneste gratis referenceprogram med en tabletversion.

Læs mere om de andre referenceprogrammer på deres hjemmesider. Licenserne kan du formentlig få gennem dit sygehus/universitet så længe du er ansat/studerende.

Datahåndtering

Nedenfor finder du et par programmer til datahåndtering og på Epidata’s hjemmeside under ”Documentation” finder du nederst vejledningen Take good care of your data

Grafiske værktøjer

Nedenfor finder du et par programmer om grafiske værktøjer.

Programmer

DRAW.IO
“Its interface can be used to create diagrams such as flowcharts, wireframes, UML diagrams, organizational charts, and network diagrams”

Inkscape
“Inkscape is an open-source vector graphics editor similar to Adobe Illustrator, Corel Draw, Freehand, or Xara X. What sets Inkscape apart is its use of Scalable Vector Graphics (SVG), an open XML-based W3C standard, as the native format.”

GraphPad
“GraphPad Prism, available for both Windows and Mac computers,  combines scientific graphing, comprehensive curve fitting (nonlinear regression), understandable statistics, and data organization.
GraphPad Prism was originally designed for experimental biologists in medical schools and drug companies, especially those in pharmacology and physiology. Prism is now used much more broadly by all kinds of biologists, as well as social and physical scientists.  More than 200,000 scientists in over 110 countries rely on Prism to analyze, graph and present their scientific data. It is also widely used by undergraduate and graduate students.”

Statistikprogrammer

Der findes mange statistik programmer, men ud over kendskab til de statistiske metoder kræver de fleste en betydelig introduktion før de bliver anvendelige. Derudover kan licenserne være bekostelige og tidsbegrænsede. Generelt er det en god ide at vælge et program, som man kan få hjælp til, f.eks. hvis dine kolleger kender et.

Programmering og klik-menu

Helt overordnet er der to måder at arbejde med statistikprogrammer på: ”Klik-menuer” og ”Programmering”. Klik-menuerne er hurtige og nemme at bruge til enkelte analyser, men hvis du f.eks. skal gentage analyserne på flere datasæt eller efter rettelser i data, er du nødt til at gentage alle klik igen og igen. Det kan det være svært at huske rækkefølgen på de forskellige klik, hvis f.eks. et tidsskrift spørger, hvordan du er kommet frem et bestemt tal. Programmering af statistikprogrammerne kræver kendskab til det enkelte programs ”sprog” og det tager meget længere tid at lave én analyse end med klik-menuerne. Til gengæld skal de kun skrives én gang og kan derefter kopieres til brug på andre datasæt. Det er desuden nemt at gentage alle analyserne for at se, hvor de enkelte tal kom fra, også længe efter du lavede analysen første gang.

SPSS
Let at komme i gang med at bruge, da det er baseret på klik-menuer. Kræver licens, som du kan få via din afdeling/universitet, men den kan udløbe, når din ansættelse slutter.

R
Baseret på programmering, hvilket kræver en betydelig introduktion. Programmet er gratis, så du kan blive ved med at bruge det også efter din nuværende ansættelse/universitetstilknytning. Der findes mange programmerings-pakker, som frit kan hentes på nettet og installeres i programmet.

R kan køres som selvstændigt program eller som en del af f.eks. R Studio, der giver bedre overblik, da dit script (den kode du skriver) er adskilt fra output og dermed kan gemmes for sig selv til senere brug. Der findes også EZR (easy R), hvor der er dropdown menuer ligesom i f.eks. SPSS.

En anden fordel ved R er mulighederne for at tilpasse de grafiske output. Der er mange muligheder i R grundpakken, men med ggplot2 tillægspakken er der endnu flere muligheder. “ggplot2 is a plotting system for R, based on the grammar of graphics, which tries to take the good parts of base and lattice graphics and none of the bad parts. It takes care of many of the fiddly details that make plotting a hassle (like drawing legends) as well as providing a powerful model of graphics that makes it easy to produce complex multi-layered graphics”.

Følgende kan anbefales, hvis du vil igang med R:
– DataCamp har interaktive online kurser, som fungerer som en god introduktion til R. De første introduktionskurser er gratis, herefter kræves et abonnoment.
– MarinStatLectures på youtube har nogle rigtig gode tutorials om alt fra installation af programmerne til lidt mere avancerede beregninger.
– Chat GPT Fungerer rigtig godt til at hjælpe med at løse konkrete problemer (eks. fejlmeddelser). Og er generelt et godt alternativ til Google, når der skal søges på den klassiske “how to XXX in R?” Da den giver dig et eksempel på kode, du så kan bruge i R.

SAS
Kræver licens, som er tidsbegrænset. SAS er primært baseret på programmering, men der er kommet et ”plug-in”, som gør det muligt at bruge klik-menuer, hvor programmet gemmer rækkefølgen for dig.

STATA
Kræver licens, men den er til gengæld ikke tidsbegrænsede for den pågældende version. Der er både mulighed for brug af klik-menuer og programmering i programmet.

Scroll to Top