skip to Main Content
Juni 2018

Juni 2018

Leder

Forårsmødet flytter til Svendborg – hvorfor?

Vi har i YODAs bestyrelse gennem noget tid afsøgt mulighederne for at flytte YODAs Forårsmøde til en ny location. Arrangementet har brug for ny luft efter flere ændringer i setup’et og programmet de seneste år. Men hvorfor lige Svendborg? Der er mange ting der spiller ind på valget: prisen, transportmuligheder til og fra, omgivelserne, overnatningsmuligheder, lokaler, mad og ikke mindst om stedet overhovedet er ledigt. Hotel Svendborg lever op til de fleste af disse krav. Deltagergebyret kommer til at stige en smule, men vi har forventninger om at kvaliteten tilsvarende gør det. Vi har ønsket nogle mere samlende omgivelser omkring vores forårsmøde hvor der skal være plads til både fagligt og socialt samvær til en pris hvor både YODA som organisation kan være med, og som også er rimelig for deltagerne. Vi håber meget I alle vil bakke op om dette initiativ og med 72 deltagerer til årets forårsmøde, heraf primært Intro og HU-læger, lover det godt for næste år. Sæt kryds i kalenderen fredag 3. maj 2019.

Casper Dragsted, Formand


Vil du være Juniorinspektor for SST?

Vi er i YODA blevet kontaktet af SST via UDDU, da der mangler juniorinspektorer. Der skal optimalt set være 3 i hver uddannelsesregion (lige nu er der kun én i Nord). Opgaven er at tage med på inspektorbesøg samt at afrapportere disse (sammen med de øvrige inspektorer). Det skal være en HU-læge for at sikre tilknytning og viden om specialet.

Hvis du har lyst til at blive juniorinspektor, så skriv en kort ansøgning med en beskrivelse af hvorfor DU vil være med i arbejdet med at sikre god uddannelse og arbejdsforhold for yngre ortopædkirurger i hele landet.

Send din ansøgning til uddannelse@yngreortopaedkirurger.dk ingen udgangen af Juli.


Forskning

Så er abstract deadline til DOS kongressen kommet og gået. Vi glæder os til at læse de mange spændende abstracts, der har tilmeldt sig YODA Best Paper. De 5 udvalgte abstracts kan regne med at få besked medio/ultimo August så man forhåbenligt kan nå at bede om fri fra job.  Konkurrencen bliver igen i år et højdepunkt på DOS med højt videnskabeligt niveau og god stemning ikke mindst.
Rigtig god sommer til alle!

Søren Ohrt-Nissen, Forskningsansvarlig


Syd

Så er det sommer, vi afslutter inden ferie med Røntgen kursus d. 24/6.
Kursus sæsonen starter med skadestuekursus d. 25. og 26. september så hold øje med hjemmesiden for tid og sted.
I efteråret føler lækre kurser som sutur og røntgen kursus i hhv. oktober og november.
I næste nyhedsbrev kommer der flere datoer så følge endelig med.
Kathrine Rasch, Region Syd ansvarlig

Ny uddannelsesside

I forbindelse med bestyrelsens årlige internatmøde har vi brugt lidt energi på at opdatere uddannelsessiden på vores hjemmeside. Håbet er den nu i højere grad fungerer som guide til få en hoveduddannelse i ortopædkirurgi. De fleste HU-læger er som regel godt inde i specialet, herunder kurser, krav, m.m. Men hvordan finder man ud af hvilken operationsliste man skal bruge eller hvilke kurser der er relevante eller obligatoriske. Få svarene på hjemmesiden som løbende vil blive opdateret.