Der er rigtig mange vigtige elementer i planlægningen af et forskningsprojekt, men at vælge det “rigtige” emne (formålet), den “rigtige” fremgangsmåde (design) og især den “rigtige” vejleder er helt afgørende. Det er surt at lægge mange timer i et projekt, som senere viser sig at være formålsløst eller at finde ud af, at man ikke kan få den vejledning og sparing, som man har brug for. Har du ikke en idé til et forskningsprojekt som er skåret i granit, så har den forskningsansvarlige på din afdeling ofte et projekt liggende, der bare venter på den helt rigtige yngre ortopædkirurg.
Det kan være svært som ny forsker at gennemskue om en given ide udgør et godt grundlag for et forskningsprojekt, derfor er det vigtigt at du allierer dig med en vejleder som har erfaring med forskning og helst indenfor det felt (kunne være subspeciale) og med den metode (kunne være kliniske forsøg eller laboratoriebaseret) som dit projekt lægger op til. Brug de nedenstående værktøjer til at finde en god vejleder.
DOS’s PhD database
Søg i danske PhD. afhandlinger indenfor ortopædkirurgi og bliv inspireret.
Den lokale professor eller forskningsansvarlige overlæge
Professorerne og de forskningsansvarlige overlæger kan som regel findes på afdelingens hjemmeside. Vær ikke tilbageholdende med at spørge – forskning er deres store interesse og de vil meget gerne hjælpe.
Som en hjælp har vi i YODAs forskningsudvalg lavet et Danmarkskort med forskningsansvarlige på de danske afdelinger.
Det er også vigtigt at forberede dig selv på at starte et projekt, da det i sidste ende er DIT projekt og DINE kræfter, der spildes hvis det løber ud i sandet. Brug gerne vores anbefalede vejledninger til forskning til at skabe dig et overblik.