Litteratur søgning
Søgestrategi (PICO):
Når man søger litteratur, bør man nøje overveje sin søgningsstrategi. Dette kan gøres ved hjælp af PICO metoden.
Læs mere på University of Oxfords Centre of Evidence-Based Medicine: PICO methods CEBM
De lokale medicinske biblioteker afholder kurser i litteratursøgning, tag et kig på deres hjemmeside for mere information.
Adgang til hele artikler
For at hente artiklerne i fuld længde er der ofte behov for at benytte Regionernes licenser til de forskellige tidsskrifter. Det gøres ved at tilgå de nedenstående databaser fra en computer, der er placeret på et hospital eller et universitet, hvor licensen registreres automatisk via pc’ens IP-adresse.
I alle landets regioner kan man få fjernadgang til DEFFnet, som er en tidsskrift ”basispakke” gennem Danmarks Elektroniske Fag- og Forskningsbibliotek (DEFF), der er en samarbejdsorganisation for danske uddannelses-, fag- og forskningsbiblioteker. Fjernadgang oprettes gennem dit lokale medicinske bibliotek. Licenser ud over ”basispakken” kan variere fra region til region.
Læs mere Info om DEFFnet
I Region Hovedstaden kan man også få adgang til bl.a. PubMed ved at logge på Det Kongelige Biblioteks hjemmeside som låner og tilgå databaserne under Materialer – E-Ressourcer – Databaser.
I Region Syd kan man gå via Videncentret.
Anbefalede databaser:
– PubMed
– Scopus
– Cochrane library
– Google Scholar
– Embase
App
Hold dig opdateret med nye udgivelser fra dine favorit tidsskrifter eller søgeord med QxMD Read.
Når du opretter din brugerprofil bliver du bedt om at angive din institution (f.eks. “University of Copenhagen”) og så får du adgang til de hele artikler i app’en.
Litteratur læsning
Der findes efterhånden enorme mængder udgivet litteratur om diverse emner og mængden tiltager dagligt, men kvaliteten af de publicerede studier varierer. Derfor er det vigtigt med en kritisk tilgang til rapporteringen af studiets metode (design og tiltag for at reducere bias) for at vurdere hvor valide resultaterne er. Derudover er en statistisk signifikant forskel mellem f.eks. to behandlinger ikke ensbetydende med en klinisk relevant forskel, og en meget stor, men ikke statistisk signifikant forskel på et lille materiale, skal ikke negligeres, så studierne skal læses med omtanke.
Level of Evidence
Noget af det første man skal gøre sig klart er hvor i evidens-hierarkiet (Level of Evidence) artiklen hører til. ”Oxford Centre for Evidence Based Medicine” (OCEBM) har udgivet en god oversigt samt medfølgende introduktion og baggrund.
Tjeklister
Der findes mange tjeklister til kritisk litteraturlæsning, nogle af dem er listet her:
– Oxford Centre for Evidence Based Medicine (OCEBM)
– Critical Appraisal Skills Programme (CASP)
CASP tilbyder kurser i kritisk litteraturlæsning og giver mulighed for at downloade checklister, som er målrettet de forskellige studiedesign.
Link til danske oversættelser af tjeklisterne: http://www.ouh.dk/wm194967
Referencer vedr. kritisk litteraturlæsning
– JAMA Series on Step-by-Step Critical Appraisal
En serie artikler om kritisk litteraturlæsning vedrørende forskellige artikeltyper
– UCL Critical appraisal of a journal article
En overordnet vejledning fra “London’s Global University” med mange links og referencer til kritisk litteraturlæsning.