YODA mener, at vejen til hoveduddannelsesstillinger er mere end bare point

Hver videreuddannelsesregion ansætter til HU to gange årligt. Fra 2026 er ansættelserne nationalt harmoniseret, så HU-læger starter enten 1. marts eller 1. september. Stillingerne slås typisk op 3–4 måneder før ansættelse, og samtaler afholdes cirka 2 måneder før start. Du kan holde dig opdateret om datoer og ansøgningsprocedurer på Sekretariatet for Lægelig Videreuddannelses regionale hjemmesider for Øst, Syd og Nord.

Ansættelsesudvalgene er regionalt fastlagte og består derfor altid af; 1 ledelsesrepræsentant fra hver afdeling (typisk UA(L)O), 2 repræsentanter fra specialeselskabet (Begge udpeget af DOS, én speciallæge og én HU læge indstillet af YODA’s bestyrelse) samt en repræsentant indstillet af Yngre Læger der ikke repræsenterer det ortopædkirurgiske speciale.

Hvordan bliver man kaldt til samtale?

Alle tre videreuddannelsesregioner arbejder ud fra regionale retningslinjer for ansættelsesprocessen. Ansøgere vurderes med udgangspunkt i den faglige profil for ortopædkirurgi, som er udarbejdet af DOS. Den beskriver både specialet og de kompetencer og potentialer, der lægges vægt på ved prioritering af ansøgere.

Den faglige profil fungerer både som et redskab for ansættelsesudvalgene og som en guide til dig som ansøger. Det er derfor helt essentielt, at du orienterer dig i den.

For at gøre udvælgelsen mere ensartet arbejder regionerne med pointsystemer, der forsøger at kvantificere ansøgernes kvalifikationer på så retfærdig en måde som muligt. Systemerne opdateres løbende og er ikke offentligt tilgængelige i alle regioner. YODA har fået indsigt i flere af modellerne og ønsker derfor at bidrage med viden om, hvordan man bedst kvalificerer sig, både til samtalen og til selve HU-stillingen.

Karriereplaner – før pointjagten

Inden vi dykker ned i point og kategorier, er det vigtigt at understrege, at det i sidste ende ikke kun handler om at “komme gennem nåleøjet”. Det handler om at finde ud af, hvad der motiverer dig, og hvordan du gerne vil bidrage til specialet. Husk på at du skal skabe din egen vej og tage nøjagtig den uddannelse der vil gøre dig til den specialist i faget du ønsker af blive.

Lav en karriereplan tidligt og brug gerne vejledere eller mentorer aktivt. Hvis det øverste punkt på planen blot er “få en HU”, kan det være værd at overveje, om du egentlig er klar til at søge allerede nu.

Dine karrierevalg stopper ikke, når du vælger speciale – tværtimod. Ortopædkirurgi rummer mange forskellige karriereveje, og det er helt legitimt ikke at kende sin endelige destination fra starten. Nogle bliver subspecialister, andre ledere, undervisere eller forskere, mens andre igen finder deres plads et helt andet sted i specialet. Specialet udvikler sig konstant, og det samme gør mulighederne.

Når du skal lave din karriereplan, kan det derfor være hjælpsomt at overveje, hvad der egentlig motiverer dig i hverdagen. Er det ledelse, forskning, undervisning eller det operative håndværk? Foretrækker du bredde eller dybde i din faglighed? Drømmer du om et arbejdsliv med vagter og traumer, eller trives du bedre med planlagte patientforløb og specialiserede funktioner? Holder du af at undervise eller foretrækker du personlig fordybelse? Hvilke subspecialer tiltaler dig egentlig – og hvilke kender du endnu ikke godt nok? Du kan også gøre brug af ”Karriereværket” der er udarbejdet af yngre læger som inspiration (findes her).

Adgangsbilletten til HU-samtalen

Alle tre videreuddannelsesregioner arbejder i dag med pointsystemer i forbindelse med udvælgelse til HU-samtaler. YODA har indsigt i disse pointsystemer og dele indhold fra nogle af dem. Der er dog nogle af regionerne som ikke ønsker systemerne fuldt offentliggjort. Dette begrundes ofte med en bekymring for, at yngre læger bliver for strømlinede i deres karrierevalg, og at fokus flyttes fra reelle ambitioner og motivation til ren pointoptimering. Det er en bekymring, YODA langt hen ad vejen deler. For når pointene bliver målet i sig selv, holder de op med at være et godt mål for kvalitet.

Samtidig mener YODA dog også, at manglende gennemsigtighed risikerer at skabe unødig usikkerhed blandt yngre læger. Når krav og forventninger opleves uklare, opstår der hurtigt rygter, strategisk gætværk og oplevelser af tilfældighed i et system, som ellers netop forsøger at være fair og ensartet. Transparens og tydelig forventningsafstemning er derfor ikke det samme som at skabe “pointjægere” – det er også en måde at skabe lige adgang til viden og mulighed for kvalificeret karriereplanlægning.

Da YODA samtidig er enige i, at point ikke må blive et mål i sig selv, og fordi systemerne løbende revideres, har vi valgt ikke at offentliggøre specifikke pointværdier for de enkelte aktiviteter. I stedet ønsker vi at give et mere nuanceret indblik i, hvordan man kan planlægge sin vej mod HU.

YODA vil samtidig kraftigt opfordre yngre læger til aktivt at opsøge karrierevejledning hos deres UAO med henblik på konkret feedback og realistisk sparring omkring næste skridt mod HU. Omvendt vil vi også opfordre UAO’er og vejledere til at være langt mere konkrete og tydelige i deres feedback til yngre kolleger. Mange yngre læger oplever fortsat at få meget generelle råd som “tag noget sideuddannelse” eller “du kan altid forske mere”, uden at det bliver omsat til konkret vejledning. Hvis vi ønsker et transparent og retfærdigt uddannelsessystem, kræver det også mod til at give ærlig, brugbar og handlingsanvisende feedback.

Kandidatalder og erfaring

En godkendt introduktionsstilling er det formelle adgangskrav til HU. Men i takt med at flere søger de samme stillinger, vægtes erfaring og målrettethed også højere. Derfor vurderes tiden fra kandidat afslutning til ansøgning. Pointene stiger typisk de første fem år og falder derefter igen til nul. Det afspejler blandt andet Sundhedsstyrelsens ønske om hurtigere gennemførsel af speciallægeuddannelsen. Derudover gives der point for erfaring i specialet ud over introforløbet – typisk op til ét år.

Har man mere end ét år i ortopædkirurgi ud over intro, kan det derfor være relevant at overveje sideuddannelse frem for endnu et ortopædkirurgisk vikariat. Det kan føles lidt paradoksalt, når man egentlig bare gerne vil operere mere, men systemerne belønner i høj grad målrettet variation og kompetenceudvikling, altså den brede profil. YODA bekendt gives der aktuelt ikke point for kandidatalder i Region Øst.

Sideuddannelse

Mange har nok fået rådet: “Du kunne med fordel tage noget sideuddannelse.” Men hvad betyder det egentlig? En sideuddannelse er i praksis en ansættelse i et andet relevant speciale. Andre kirurgiske specialer er oplagte valg, men også reumatologi, geriatri, akutmedicin, anæstesiologi og radiologi kan være meget relevante afhængigt af dine interesser.

Valget af sideuddannelse bør derfor ikke kun handle om point, men også om hvem du gerne vil være som ortopædkirurg. Drømmer du om rygkirurgi, kan neurokirurgi, neurologi eller reumatologi være relevant for dig. Interesserer du dig for infektionskirurgi, kan infektionsmedicin eller mikrobiologi være oplagt. Hvis du hælder mod traumatologi, kan plastikkirurgi, radiologi eller geriatri være værdifuldt.

Er du fortsat i tvivl om subspeciale, så vær opsøgende. Tag snakken med kolleger, opsøg subspecialeselskaberne og brug tiden før HU til faktisk at finde ud af, hvad du synes er spændende – ikke kun hvad der giver point. Du skal dog vide at selvom et speciale kan give rigtig god mening for din karriereplan, er det ikke alle specialer der giver point. Så er du benhård pointrytter, stræbende efter titlen som HU feltets udbryderkonge, bør du snakke med din UAO om hvilke specialer du kan søge sideuddannelse i for at få point.

Akademikerrollen

Det kommer næppe som en overraskelse for dig, at forskning vægtes i ansættelsesprocessen. Point kan opnås for alt fra kasuistikker og kongresforedrag til en Ph.d.-grad. Der har gennem det seneste år floreret rygter om kvoter for Ph.d.-ansøgere, men det er aktuelt ikke tilfældet i ortopædkirurgi og der er heller ingen planer om det fra videreuddannelsesrådenes side. Hvilket speciale forskningen er lavet inden for, har ikke nødvendigvis betydning for pointene, men forskningens relevans og kvalitet kan få betydning i den samlede vurdering ved samtalen.

Selvom forskning honoreres, er det vigtigt at understrege, at man ikke behøver en Ph.d. for at få HU. Forskning er én måde at bidrage til specialet på – ikke den eneste. Til samtalen vil det ofte være mindst lige så vigtigt, om du kan reflektere over dit arbejde og vise engagement i faget samt forholde dig kritisk til videnskabelige artikler.

Kurser

I rollen som medicinsk ekspert er det også forventet, at man opsøger læring ud over den kliniske hverdag, og derfor er en række kurser også pointgivende. Klassiske kurser som AO Basic, ATLS, basal artroskopi, DIMS diplomkursus, European Symposium on Trauma (Edinburgh) og forskellige kadaverkurser herunder YODA’s kirurgiske adgange vægter typisk højt, men også mindre kurser inden for ultralyd, simulation (CAMES, SimC og MidtSim bl.a.) og YODA’s halv og heldagskurser i røntgen, sår og rygkirurgi tæller med.

Kurser handler dog ikke kun om point. De er også en mulighed for at møde kolleger fra hele landet, få inspiration og opdage nye interesseområder. Og så er det ærlig talt også meget rart en gang imellem at lære noget et sted uden for afdelingen.

Underviserrollen

At kunne formidle er vigtigt i ortopædkirurgien. Samtidig er undervisning ofte en af de bedste måder selv at lære på så der er massere legitime grunde til at opsøge rollen som underviser så snart du kan. Husk at jo flere gange du underviser des dygtigere bliver du til det. Undervisning honoreres derfor også med point efter hvor mange timer man har undervist. Du kan få undervisningserfaring ved eks. at stå for undervisningen af de medicinstuderende i afdelingen eller via basisgrupper på universiteterne. Derudover bruges der ofte læger til at undervise sygeplejersker, fysio- og ergoterapeuter på universiteter og professionshøjskoler. YODA har også en række små kurser vi ofte har brug for postintrolæger til at undervise på og du er altid velkommen til at række ud til din regionale ansvarlige i YODA.

Operationer

Kirurgi er kernen i vores speciale og knivtid er en mangelvare. At antallet af operationer man har udført, også tæller som point, gør kun knivtiden endnu mere værdifuld for uddannelsessøgende.

Operationslisten fylder naturligt meget i pointsystemerne. Men i Region Syd udgør operationer samlet set kun cirka en fjerdedel af de mulige point. YODA bekendt afspejler dette også systemerne i Nord og Øst. Der gives både point for antal store og små operationer samt i Syd og Nord også for kirurgisk volumen over tid. Det betyder altså, at længere ansættelser med begrænset operationsaktivitet potentielt kan påvirke ens samlede score. Det er værd at have med i overvejelserne, når man planlægger næste stilling. Hvis målet alene er at optimere point, kan sideuddannelse i nogle tilfælde være mere fordelagtigt end endnu et skadestuevikariat.

Øvrige aktiviteter

Denne kategori dækker alt det ekstra, du engagerer dig i undervejs både i og udenfor din afdeling. Det er ofte her du virkelig kan vise, hvad der motiverer dig og hvordan du gerne vil bidrage til specialet.

”Øvrige aktiviteter” kan være roller som tillidsrepræsentant, arbejdsmiljørepræsentant, UKYL eller vagtplanlægger, men også undervisningsinitiativer, journalclubs, kursusaktivitet. Inden du stiller op til næste valg, så husk på, at de bedste repræsentanter er dem der også brænder for at gøre en forskel i dagligdagen og ikke dem der gør det blot for point. Måske kommer du til at efterlade et dårligt indtryk i afdelingen hvis du går halvhjertet til opgaven.

Man kan også engagere sig fagpolitisk i eks. YODA, DOS, Yngre Læger eller i subspecialeselskaberne, der næsten alle efterhånden har yngre lægerepræsentanter. Fraset YL vælges bestyrelserne på DOS-kongressen én gang årligt, så husk at holde dig opdateret på DOS og YODAs hjemmesider når tiden nærmer sig.

Andre relevante uddannelser kan også give point. Forsvarets Militærlægeuddannelse giver point i alle regioner. Historisk set har det også været pointgivende at have haft andre relevante uddannelser som f.eks. fysioterapeut og paramediciner samt at have større udlandsophold. Hvad der giver point i ”øvrige aktiviteter” afspejler i høj grad ansøgerfeltet og kan derfor være meget vanskelig at vejlede om da det kan ændre sig fra runde til runde men det er også det der gør kategorien spændende og kan være med til at skille én ud fra feltet.

Den motiverede ansøgning

Til sidst kommer den motiverede ansøgning. Der er ingen faste formkrav ud over længden på maksimalt én A4-side. Ansættelsesudvalgene ønsker dog typisk svar på, hvorfor du søger specialet, hvad du kan bidrage med, og hvad der motiverer dig.

Her har du mulighed for at skille dig ud fra mængden. Fortæl hvorfor du gerne vil være ortopædkirurg. Gør ansøgningen levende og personlig. Vis hvem du er – også uden for pointsystemet.

Og pas på med at blive lidt for inspireret af gamle ansøgninger eller lade AI skrive det hele for dig. Så vidt YODA ved, screenes ansøgninger endnu ikke systematisk for AI-brug i ortopædkirurgi, men det sker allerede i andre specialer og er sandsynligvis kun et spørgsmål om tid før det kommer til vores.

Og slutteligt. Læser man ned i den faglige profil fremhæves det, at den brede profil, i forhold til de 7 lægeroller, foretrækkes frem for den smalle. Det er altså ikke nødvendigvis den længste publikationsliste eller flest operationer alene, der gør forskellen. Så her er også en oplagt mulighed for at vise alle dine facetter.

Samtalen – når pointene er brugt op

Pointene kan få dig til samtalen. Men det er samtalen, der afgør, om du får stillingen. Traditionsvist udgør samtalen nemlig halvdelen af din vurdering.

Når først døren til samtalerummet er åbnet, sidder der ikke længere nogen og tæller operationer, kurser eller decimaler. Her handler det i langt højere grad om, hvem du er som kommende kollega og fremtidig speciallæge. Ansættelsesudvalgene leder ikke nødvendigvis efter den perfekte ansøger på papiret, men efter yngre læger med refleksionsevne, motivation, samarbejdsevner og realistisk indsigt i egne styrker og udviklingsområder.

Derfor er noget af det vigtigste, du kan gøre op til samtalen, faktisk at lære dig selv lidt bedre at kende. Hvorfor vil du være ortopædkirurg? Hvad motiverer dig? Hvad er du god til og hvad arbejder du stadig på? De bedste samtaler er sjældent dem, hvor ansøgeren forsøger at lyde mest imponerende, men dem hvor man fremstår ærlig, engageret og bevidst om sin egen udvikling.

Og husk man gerne må være nervøs. Det er de fleste. Også dem der ser helt urimeligt rolige ud i venteværelset.

Held og lykke!

Og med det vil vi gerne ønske dig rigtig meget held og lykke med din karriereplanlægning og næste ansøgning. Som den gamle afdelingsnisse messer fra højbordet i alle landets konferencerum; ”failing to plan is planning for failure”. Planlæg din karriere akkurat lige så grundigt som du ville planlægge dine osteosynteser.

På vegne af YODAs bestyrelsen
Cæcilie West Guldbrandsen
Afgående formand for YODA