skip to Main Content
Nyhedsbrev – Oktober.

Nyhedsbrev – Oktober.

Efterårsmøde 2021:
YODA vil gerne sige tusind tak for et fantastisk Efter(for)årsmøde. Vi håber at I alle sammen var ligeså glade, for det faglige udbytte og sociale samvær som vi i bestyrelsen var. Vi vil forsat meget gerne modtage evalueringer, som er sendt til jeres mails!

Forårsmøde 2022:
Var du ikke med til efterårsmødet, kan du allerede nu sætte kryds i kalderen d. 29. april 2022, hvor vi er ved at planlægge et nyt og spændende forårsmøde.
Vi forventer at afholde forårsmødet i samme rammer i Odense.  Hold øje med Facebook og hjemmesiden i løbet af de næste par måneder.
Når der er nyt, vil vi sende mere information ud!

Generalforsamling 2021:
YODA afholder 10-11års jubilæum i forbindelse med den årlige generalforsamling på DOS.
Selve generalforsamlingen afholder vi på Hotel Scandic Falkoner d. 18-11-2021.
Efterfølgende afholder YODA et jubilæums arrangement. Mere information om dette deles på hjemmesiden og på vores Facebook-gruppe.

Brænder du Ortopædkirurgien og kunne du være interesseret i, at være en aktiv del af YODA?
Så kan du opstille til bestyrelsen, hvor du kan være med til at gøre en forskel for uddannelsen, specialet og samværet for yngre ortopædkirurger i Danmark.

Den Gyldne YODA:
Det er nu tid til at hædre de uddannelsesmæssige ildsjæle som holder til ude på de respektive afdelinger!
Send derfor jeres indstilling med en beskrivelse af personen og de uddannelsesmæssige tiltag, der gør ham/hende/hen fortjent til vores prestigefyldte statuette til uddannelse@yngreortopaedkirurger.dk senest den 15/10!

Webinar Skulder/albue:
Klavikelfrakturen er en af de hyppigste ossøse skader som ses i skadestuer verden over. Der findes, alene i DK, mange forskellige retningslinjer for hvordan de håndteres.
YODA åbner nu op for et webinar omhandlende netop ovenstående. Vi er så heldige at Jeppe Vejlgaard Rasmussen, M.D. Ph.D., Klinisk lektor ved Københavns Universitet og Overlæge i Skulder/Albuesektionen Herlev-Gentofte Hospital, har sagt ja til at gøre os klogere på hvordan vi tackler klavikelfrakturer bedst muligt.
Webinaret afholdes online den 11/11-2021 kl. 20-21. Først vil Jeppe gennemgå det nyeste litteratur om klavikelfrakturer. Dernæst gennemgås nogle udvalgte cases, som kan diskuteres in plenum.
Tilmeldingen sker vi hjemmesiden.