Formand for YODAs Uddannelsesudvalg, Casper Grønbæk (CG), har interviewet den Uddannelsesansvarlige overlæge Rikke Thorninger (RT) på ortopædkirurgiske afdeling i Randers, som vandt den gyldne YODA 2020.
Interview:
CG: Det er nu anden gang inden for en ganske kort årrække at I, i Randers, vinder den Gyldne YODA og det gør næsten dine betragtninger endnu mere spændende, da du/I har formået at fortsætte med indførelsen af uddannelsesmæssige tiltag.
RT: I indstillingen nævnes det, at I har indført “professorambulatorie”, hvor en professor superviserer uddannelseslæger i at passe et speciallægeambulatorie. Det lyder som et virkelig godt tiltag og må være noget, som de uddannelsestagende lærer utrolig meget af.
CG: Har det haft negativ/positiv effekt på jeres ambulatorieflow at indføre denne funktion?
RT: I vores flow har vi faktisk set flere patienter end vanligt da begge uddannelseslæger, der bliver superviseret, samtidigt har et fuldt speciallæge amb næsten. Vores eneste udfordring er at vi ikke har så mange u ddannelseslæger og det kan være svært altid at have to allokeret til idrætssektoren. Men efter introduktionslægerne også allokeres går det bedre. De yngre læger finder de lærer en masse.
CG: I har ligeledes indført en speciallægesupervisor i skadestuen fra 8-18, en funktion der må være meget givende for de yngre læger og som må hjælpe på skadestueflowet. Har det været svært at få speciallægerne til at acceptere denne funktion og har den haft den ønskede effekt?
RT: Vi har speciallæge eller max 1 gang pr uge 1. reservelæge fra 8-18. Fra 8-15 er det en traumatolog eller 1. reservelægen og de andre speciallæger dækker kun fra 15-18, bl.a. derfor var den ikke svær at sælge overhovedet. Speciallægen nyder faktisk at sidde og få styr på egne mails imellem de superviserer. Der er sjældent behov for de ser patienter.
CG: Har du/I indført øvrige uddannelsesmæssige tiltag, som du vil fremhæve effekten af?
RT: 14 dages introduktion ved start i afdelingen som KBU. Tæt supervision ved kirurgiske indgreb, tæt oplæring til “ambulant kirurgi”-lejet som overtages derefter af kursisterne. Vi har journal club, som vi forsøger at køre hver tredje måned. Vi holder møder hver tredje måned om morgenen hvor alle uddannelseslæger tales igennem af alle vagtlag over dem. Samtidig laver uddannelseslægerne invers feedback på vejlederne. Tre min undervisning to gange om ugen hvor alle uddannelseslæger underviser i eget emne eller i korte kliniske retningslinier. Uddannelsestavle hvor uddannelseslæger kan følges. Møder til planlægning af fremtid mellem ledende overlæge, skemalægger og mig og UKYLer for at lægge fremtidig oversigt for antal læger. Der publiceres meget og såfremt uddannelseslægerne ønsker det, hjælper vi. Afdelingen producerer mange artikler årligt ifht størrelse
CG: Har det været vanskeligt at indføre ovenstående tiltag på afdelingen? I så fald, hvordan er det lykkedes dig at gennemføre dem?
RT: Nej alle her i afdelingen vil gerne uddannelse. Vi er en meget ung overlæge flok med en gennemsnitsalder på 50 år.
CG: Hvorfor valgte du at blive UAO?
RT: Synes der var mange ting der kunne forbedres. Vil gerne være en indflydelse i de speciallæger vi sender gennem.
CG: Hvad tror du er de vigtigste elementer i god uddannelse i hverdagen?
RT: At alle vil være med og tager ansvar også de uddannelsessøgende. At uddannelse kræver arbejde og lyst og tid. At forventningsafstemme både op og ned.
CG: Hvad er dit næste mål på afdelingen som UAO?
RT: Bevare den store ansøgnings lyst hertil, holde gang i alt det positive, håber på muligheder for at kunne sende vores læger på kurser med økonomisk hjælp fra afdelingen så AO kurserne og ATLS kan bliver standard.
CG: Har du et godt råd til en uddannelsesansvarlig kollega?
RT: finde nogle gode folk/UKYLere der vil det samme. stjæle ideer fra andre velfungerende afdelinger, ingen grund til vi alle opfinder den dybe tallerken. Vi skal lære af hinanden også på tværs af landet.
