skip to Main Content
Nyhedsbrev Marts 2022

Nyhedsbrev Marts 2022

Forårsmødet: 

Forårsmødet er ved at være fuld booket. I skrivende stund er der kun 5 pladser tilbage.  Der er forsat pladser på vores akutte ortopædkirurgiske infektioner, hvor Christen Ravn, afd. læge på AAUH samt Andreas Jørgensen, ovl. Herlev hospital vil gennemgå relevante cases så du er klar til din næste vagt!

Bestyrelsen ser frem til et fedt program i håndkirurgiens tegn. Dagen starter med et faglige oplæg omkring korrektion af medfødte hånddeformiteter ved ovl. Anders Kjørup. Derefter skal vi høre et oplæg om replantationskirurgi ved ovl. Søren Larsen. Vi har derefter et spændende program med forskellige workshops indenfor håndkirurgi, infektionskirurgi og vanlig tro basal osteosyntese. Forårsmødet afsluttes af tema-fest om aftenen, så medbrig meget gerne dit bedste superheltekostume.

Har du ikke fået tilmeldt dig, så gør det her. 

Kurset i ortopædkirurgiske adgange i region øst d. 24-25 maj blev igen solgt på rekordtid. Tilmeldingen havde kun været tilgængelig et par timer før pladserne var revet væk.  Der er store forventninger til kurset fra både arrangørerne og de tilmeldte!

Kommende kursus

Det er nu tid til et nyt Skadestuekursus i region øst. Kurset henvender sig til de nyeste i specialet. Spred gerne budskabet om kurset til de yngste i specialet, hvad enten det er stud.med’er, KBU’er eller introlæger. Kurset er delt over 2 dage og  dag 1 kan tilmeldes herunder.

Skadestuekursus øst dag 1.

I region syd afholdes også skadestuekursus. Kurset har lukket for tilmeldinger, men man kan forsat få en plads ved at kontakte region syd-ansvarlige Kia på syd@yngreortopaedkirurger.dk

Vi arbejder på at oprette nye kursus til efteråret. Vores populære kursus i basal radiologi er ved at få et brush-up. Vi forventer, at der bliver åbnet for tilmeldingen til dette indenfor kort fremtid.

Forskning: 

YODAs Best Paper 2021 gik til Jonas Adjal. Vi har lavet et interview med Jonas, som fortæller om han projekt og de tanker han har gjort sig om sin forskning.

For ham var det vigtigt at vejlederen havde døren åben, så man let kunne få vejledning og hjælp når man stødte på problemer. Hele interviewet med Jonas kan læses online indenfor kort fremtid.

Du har også mulighed for at vinde YODAs Best Paper, husk at der er deadline for at indsende abstracts d. 15 april 2022.

Læs mere på DOS hjemmeside her.

 

X