Leder

Før jul havde jeg i forbindelse med min PhD et ophold på Texas Children’s Hospital i Houston, Texas. I den forbindelse oplevede jeg hvad jeg tror mange andre yngre ortopædkirurger oplever i udlandet. Det teoretiske niveau hos uddannelseslægerne er langt højere end herhjemme. I USA er ortopædkirurgi et eftertragtet og velrenomeret speciale. Deres postgraduate uddannelse minder egentlig meget om vores med fire års residency efterfulgt af ét års fellowship i det subspeciale man ønsker. For begge dele flytter folk gerne på tværs af hele landet for komme ”i lære” de bedste steder. Men grundpræmissen er den samme – nemlig op til 80 timers arbejdsuge i tilstedeværelse. Overdrivelse fremmer forståelsen, men der er ikke tvivl om at hovedparten af uddannelseslægerne tilbringer flere timer på hospitalet end i Danmark. De mange ekstra timer er ikke ren produktion og dermed følger også tid til fordybelse og dygtiggørelse.

I YODAs bestyrelse har vi flere gange diskuteret den teoretiske dygtiggørelse under uddannelsen, særligt i forbindelse med forberedelse og post-test til A-kurser. Vi mener det er rimeligt at en del af denne teoretiske dygtiggørelse foregår uden for de 37 timers arbejdsuge. Det giver dog kun mening hvis man på afdelingerne også understøtter den teoretiske dygtiggørelse i sin kultur og arbejdstilrettelæggelse. Det kunne for eksempel være en ugentlig ”surgical indications” konference hvor udvalgte patienter diskuteres om alt fra epidemiologi til kirurgisk strategi, alternative behandlingsmuligheder og efterbehandling. Den behøver ikke ligge kl. 06.30 torsdag morgen som de gjorde i Houston! Vi skal have en kultur hvor det er ok at spørge den uddannelsessøgende til en klassifikation eller den påtænkte efterbehandling og væk fra konferencer der kun handler om hvem der skal dække et ledigt ambulatorie. Det er rimeligt at stille krav til yngre ortopædkirurger om et vist teoretisk niveau. Der ligger en stor opgave i forhold til udformningen af den nye målbeskrivelse for speciallægeuddannelsen i ortopædkirurgi i forhold til at sikre teoretiske kompetencer omkring for eksempel sjældnere tilstande. Dette blev tydeligt under UDDU’s symposium på DOS-kongressen 2018 om den nye målbeskrivelse. Tag del i debatten og bring gode initiativer som understøtter vores teoretiske dygtiggørelse med videre. Måske ortopædkirurger en gang i fremtiden kan blive betragtet som andet end en flok uintelligente okser med en hammer i hånden.
Formand Casper Dragsted.

Kirurgiske adgange øst 15. og 16. maj 2019

HUSK at sætte kryds i kalenderen og bede om fri. Vi udvider med 20 pladser på kurset, men der plejer at være rift om dem. Tilmeldingen åbner 15. februar 2019!

Ny NKR for spinal stabilisering af voksne traumepatienter i Danmark

I oktober 2018 blev en ny national klinisk retningslinje for spinal stabilisering af traumepatienter udgivet. Retningslinjen gælder alle patienter over 18 år, der har været udsat for et traume de seneste 48 timer. Begrebet “traumepatienter” er således ikke afgrænset til patienter der undergår regelret traumemodtagelse.

Der er tale om ret afgørende ændringer i forhold til den hidtidige praksis. Det mest iøjnefaldende punkt i den nye retningslinje er at man anbefaler mod brugen af stiv halskrave og spineboard. Præhospitalt anbefales vakuummadras i stedet, da der ”formentlig er færre skadevirkninger”. Skadestuepatienten med GCS 15 skal heller ikke have halskrave eller lejres på spineboard. Såfremt, der er normal neurologisk undersøgelse anbefales “selvlejring”, dvs. patienten bestemmer. Det skal understreges af kvaliteten af evidensen bag disse anbefalinger beskrives som “meget lav” og det er altid op til den behandlende læge at vurdere om spinal stabilisering er relevant. Du kan læse mere om retningslinjen her:

https://app.magicapp.org/app#/guideline/2840

God fornøjelse i skadestuerne rundt omkring.
Søren Ohrt-Nissen , forskningsansvarlig.

Syd

Så er det nye år skudt i gang.
Vi afholder YODA skadestue kursus 26. og 27. marts 17-21 i Kolding
Husk at få jeres yngre kollegaer afsted!