Indkaldelse til ordinær generalforsamling i YODA 2025
Sted: Scandic Falkoner, Auditorium
Tid: Onsdag den 12. november 2025 kl. 19.00-20.30
Arrangementet er åbent for alle medlemmer. Indmeldelse i foreningen kan ske ved generalforsamlingen. Der serveres øl og vand, som er gratis for alle YODA medlemmer, men tilmelding kræves senest den 1. november 2025 på: www.yoda.safeticket.dk
Dagsorden
- Valg af dirigent
- Valg af referent
- Bestyrelsen beretning
- Indkomne forslag:
YODAs bestyrelse ønsker ændring i § 4, 5 og 6 angående bestyrelsens sammensætning (Se bilag).
YODAs bestyrelse ønsker ændring i § 7 angående bestyrelsens udvalg. - Godkendelse af revideret regnskab for sidste regnskabsår (Se bilag).
- Godkendelse af budget for næste regnskabsår, herunder kontingent
- Personvalg: Formand, forårsmødeansvarlig og web/nyhedsbrevsansvarlig vælges for en 2-årig periode i lige år. Kasserer og uddannelsesansvarlig vælges for en 2-årig periode i ulige år. Øvrige personvalg er for en 1-årig periode.
a. Formand (på valg, ønsker ikke genvalg)
b. Næstformand (på valg, ønsker ikke genvalg)
c. Kasserer (på valg, ønsker ikke genvalg)
d. Uddannelsesansvarlig (på valg, genopstiller)
e. Forskningsansvarlig (på valg, genopstiller)
f. Kursusansvarlig (på valg, ønsker ikke genvalg)
g. Web/Nyhedsbrevansvarlig (ikke på valg)
h. Forårsmøde/Industriansvarlig (ikke på valg)
i. Regionsansvarlig – Nord (på valg, genopstiller)
j. Regionsansvarlig – Syd (på valg, ’genopstiller’)
k. Regionsansvarlig – Øst (på valg, ønsker ikke genvalg)
l. Suppleant 1 (på valg)
m. Intern revisor
n. Ekstern revisor - Eventuelt
Forslag der ønskes behandlet på generalforsamlingen skal sendes til fu@yngreortopaedkirurger.dk senest den 31. oktober 2025. Endelig dagsorden
indeholdende indkomne forslag vil blive udsendt senest en uge før generalforsamlingen.
Personvalg sker ved opstilling på dagen. Bestyrelsen ser dog meget gerne at man fremsender et motiveret valgoplæg senest 31. oktober på fu@yngreortopaedkirurger.dk (gerne indeholdende billede). Valgoplæg vil blive uploadet til hjemmesiden inden Generalforsamling 2025.
YODA Mener at det er blevet sværere at blive ortopædkirurg i Danmark
Interessen for ortopædkirurgi er stigende, og mange af vores medlemmer udtrykker bekymring for, om de får mulighed for at opnå en hoveduddannelse (HU), eller om de kan tilegne sig den nødvendige erfaring til at kvalificere sig dertil. Derfor vil YODA det kommende år bidrage med en række indlæg i nyhedsbrevet, hvor vi sætter fokus på aktuelle udfordringer og mulige løsninger.
I denne YODA Mener vil vi belyse nogle af årsagerne til, hvorfor det er blevet vanskeligere at få uddannelsesstillinger i ortopædkirurgi.
Læs hele artiklen, klik her >>
Den gyldne YODA
Det er blevet tid til, at vi skal have fundet de nominerede til årets mest eftertragtede pris.
Det gyldne selskab blev sidste år udvidet med Ortopædkirurgisk afdeling Nykøbing Falster, og siden 2011 er kun enkelte personer og afdelinger blevet forgyldt.
Prisen gives til en person, eller en afdeling, som over det sidste år har gjort noget ekstraordinært for uddannelsen på sin/deres afdeling.
Har du/I den næste modtager I tankerne? Så er det nu du skal prikke dine yngre kollegaer på skuldrene, og nedfælde det på papir.
Send din nominering til uddannelse@yngreortopaedkirurger.dk senest søndag den 19/10. Nomineringen skal beskrive personen eller personerne og de uddannelsesmæssige tiltag, der gør ham/hende/dem fortjent til den gyldne pris. Er I flere på afdelingen der er af samme holdning, vil dette selvfølgelig blive taget med i betragtning.
Prisen uddeles under festmiddagen til dette års DOS kongres i København. 🙂
Læs mere om den gyldne YODA, klik her







