Ordinær Generalforsamling
Yngre Ortopædkirurger Danmark (YODA) inviterer alle medlemmer til ordinær generalforsamling
Onsdag 26. oktober 2016 kl. 17.00
I år kommer arrangementet til at foregå et andet sted end de seneste par år, men fortsat i nærheden af DOS-kongressen og fortsat med efterfølgende middag og fest. Adressen er:
Høj på mad Fælleslokale Islands Brygge 57 2300 København S
Generalforsamlingen er åben for alle medlemmer og afholdes fra kl. 17.00-19.00 med efterfølgende middag og fest til midnat. Dørene åbner kl. 16.30. Middag og fest er gratis for alle YODA medlemmer, men der er et begrænset antal pladser og deltagelse kræver tilmelding på www.yngreortopaedkirurger.dk
Seneste frist for tilmelding er 19. oktober 2016. Tilmelding åbner 1. september. Er du ikke medlem af YODA kan indmeldelse ske på dagen, men vi foretrækker at du melder dig ind på forhånd da vi ellers ikke kan garantere en plads til middagen.
Indkaldelse med dagsorden udsendes i slutningen af september.
Casper Dragsted, Formand for Yngre Ortopædkirurger Danmark
Uddannelsesudvalget
Håber at i alle har haft en god sommerferie.
Vi skal snart have fundet den næste modtager af YODAs uddannelsespris. Deadline for ansøgning er den 3. oktober, så hvis i har en person eller afdeling i tankerne, så send en nominering til uddannelse@yngreortopaedkirurger.dk.
Jeg vil desuden på det kraftigste opfordre alle HU læger, der har mod og lyst til at forbedre vores uddannelse, til at søge pladsen i UDDU. Der er deadline den 16. september. Dette er en god mulighed for at få indflydelse på vores uddannelse.
Mange hilsner
Eske Brand
Formand for uddannelsesudvalget
Nyt fra Forskningsudvalget
Til årets DOS kongres afholdes YODAs Foredrags Session for første gang.
Kom og hør de 5 bedste yngre forskere præsentere deres projekter torsdag den 27. oktober 9.30-10.30, session 9. Vinderen annonceres på Galla middagen torsdag aften.
Der er ansøgningsfrist til DOS Fonden 31. august! http://www.ortopaedi.dk/dos-fonden/
KIRURGISKE INSTRUMENTER
og deres navnefædre
I den travle dagligdag på operationsstuen bruges for adskillige kirurgiske instrumenter betegnelser, som for eksempel Mikulicz, Péan, Kocher, Langenbeck, Mayo etc.
Alle kender de respektive instrumenter og deres funktion.
Men hvem var så disse tidligere kirurger, som blev til navnefædre for instrumenterne?
En Metzenbaum
Den såkaldte Metzenbaum saks – i forkortelse også kendt som en Metz – er en kirurgisk dissektionssaks med en høj længderatio af skaft : blad.
Skaksen har let kurvede blade og muliggør en sikkert kirurgisk dissektion især i dybe regioner med beskedne og trange pladsforhold uden at instrumentet hindrer operatørens syn væsentlig.
Myron Firth Metzenbaum – Historiske Facts
* US-amerikansk kirurg, * 1. april 1876 i Cleveland (Ohio), † 25. januar 1944 Cleveland (Ohio). Søn af jødiske emmigranter; faderen, Joseph Metzenbaum stammede fra Polen og moderen, Sophia (Fanny) Firth kom fra Prag.
* Efter skoleuddannelsen gennemførte Metzenbaum sit medicinske studium ved Case Western Reserve University i Cleveland med afsluttende eksamen 1900.
* I 1901 var Metzenbaum i Budapest, Wien, Berlin og London for at supplere sin medicinske og kirurgiske uddannelse. Efterforløbende specialiserede Metzenbaum sig som kirurgisk oto-rhino-laryngolog.
* Metzenbaum blev en estimeret kirurg for især ansigtsdeformationer og virkede i Cleveland først ved St. Alexis Hospital og siden hen ved Mt. Sinai Medical Center og St. Luke Hospital.
* I januar 1912 blev der offentliggjort en kort meddelelse i Detroit Medical Journal omhandlende en ny dissektionssaks udviklet af Metzenbaum. Saksen var af Metzenbaum primært skabt til brug ved tonsillektomier, men vandt hurtig anerkendelse som et standardinstrument indenfor alle grene af kirurgien.
Jens-Christian Beuke
Forårsmøde-ansvarlig
YODA lokalt
Øst
Torsdagsbar d. 22. september, 17:30-21:00
Kom og mød dine kollegaer fra andre afdelinger i uddannelsesregion øst til torsdagsbar. Vi starter kl. 17:30 på Café AE, Frederikssundsvej 7, 2400 København, hvor Michael Schultz, kursist på Herlev Hospital, kommer og fortæller om sit job og uddannelse i eftersøgnings- og redningstjenesten hos SAR-indsatsen.
Der vil være fadøl og nachos under foredraget på YODAs regning. Der er mulighed for at blive hængende og spise sammen bagefter.
Tilmelding via YODAs Facebook-side eller til oest@yngreortopaedkirurger.dk. Husk at skrive om du ønsker at blive og spise af hensyn til bordbestilling.
Seneste tilmelding mandag d. 19. september kl. 16. Alle YODA-medlemmer og andre interesserede er velkomne.
Skadestuekursus 24. og 25. november, 16:30-21:00
Afholdes på Bispebjerg Hospital, mødelokale “Solgården”, opgang 7A, 4.sal.
Formålet er at komme omkring både de oplagte, de okkulte, de praktiske, de hyppige og de alvorlige problemstillinger, der opstår på en skadestuevagt. Det skal bemærkes, at kurset ikke er et praktisk undersøgelseskursus. For hver behandlingsregion gennemgås flere forskellige patientcases, hvor mulige undersøgelses- og behandlingsstrategier diskuteres.
Kurset er delt over to aftener men du er velkommen til kun at deltage i én af aftenerne. Kurset henvender sig til nye læger og stud.med.’er i Skadestuen og FAM. Vi forventer at deltagerne inden kursusstart har et vist kendskab til undersøgelsesteknik for bevægeapparatet svarende til pensum ved universiteternes ortopædkirurgieksamen. Underviserne er yngre læger med stor skadestueerfaring.
Tilmeld dig elektronisk på www.yngreortopaedkirurger.dk. Tilmeldingen forventes at åbne primo september.
Karrieredagen, 13. oktober 12:30-16:30, Vandrehallen, Panum Instituttet
Kom og vær med til at gå i dialog med de studerende og inspirére dem til at vælge deres fremtidige karriere i det bedste speciale, ortopædkirurgi. Kom frisk og være med til at dele jeres oplevelser og erfaringer fra de ortopædkirurgiske afdelinger i uddannelsesregion øst og fortæl hvordan det er at at arbejde som ortopædkirurg.
Skriv til oest@yngreortopaedkirurger.dk, hvis du har lyst til at give en hånd med på selve dagen. Det bliver SÅ hyggeligt.
Christian Fagernæs
Regionsansvarlig ØST
Syd
I Region Syd vil vi gerne byde alle nye kollegaer velkommen, og vi håber naturligvis at se jer til nogle af vores arrangementer. Skulle man have gode ideer til kurser, temaaftener eller lignende, er man velkommen til at tage kontakt til undertegnet på syd@yngreortopaedkirurger.dk, og så kan vi hjælpes om, at få noget på benene.
Vi har allerede kurser på vej, og tilmeldingerne er åbne inde på hjemmesiden yngreortopaedkirurger.dk
Skadestuekursus efterår 2016
Traditionen tro holder vi vores skadestuekursus på Kolding Sygehus i lokalet Storebælt. Det sker d. 21. og 22. september kl 17-21, hvor vi gennemgår teori, diagnose og akut behandling af skader på hele bevægeapparatet. Kurset er perfekt, hvis man er ny inden for skadestuearbejdet og gerne vil struktur og gode tricks. Tilmeldingen foregå på hjemmesiden under kurser
Posterpræsentationsaften
Hvis du er en af de heldige, der har fået en poster godkendt til DOS kongressen, men ikke ved meget om, hvordan man sætter sådan en op eller, hvordan man præsenterer den, så bør du tilmelde dig. Lasse Enkebølle Rasmussen, afdelingslæge og ph.d. fra Vejle Sygehus vil i samarbejde med YODA holde en temaaften d. 10. oktober på Vejle Sygehus i ortopædkirurgisk konferencelokale kl. 19-21. Man har mulighed for at fremsende det materiale man selv arbejder på en uge inden temaaftenen til Lasse, så vil han vurdere det for jer og komme med gode råd. Man kan også møde op uden materiale. Tilmelding foregår på vores hjemmeside.
Rasmus Mikkelsen
Regionsansvarlig SYD