Nyhedsbrev Januar 2021: 

Nyhedsbrev Januar 2021: 

Fra YODAs side håber vi at du er kommet godt ind i det nye år!

Nyt fra den kursusansvarlige: 

Er du UKYL på din ortopædkirurgiske afdeling?

Vi vil meget gerne modtage navn, stilling, hospital, region og e-mailadresse på landets ortopædkirurgiske UKYLer.

YODA ønsker et bredt samarbejde og et godt socialt fællesskab på tværs af afdelinger og regioner. Her kan du som UKYL spille en vigtig rolle.

Vi vil bruge din mail til at udsende kursusinvitationer, invitation til forårsmøde, sociale arrangementer, faglige møder samt sprede interesse for YODAs bestyrelsesarbejde og fremtidige poster – både hos YODA og samarbejdspartnere. Du kan hjælpe os ved at sprede budskabet lokalt, hænge en poster op på afdelingen og tage dine kollegaer med til YODAs arrangementer.

Send en mail til Annie Kastrup, kursus@yngreortopaedkirurger.dk

Nyt fra uddannelsesudvalget:

Den nye målbeskrivelse har været i høring frem til 4. januar 2021 og forventes at være klar til 1. september 2021.

Tryk på linket, hvor du kan

– se eller gense webinaret omkring den nye målbeskrivelse.

– downloade relevante dokumenter

Vi håber ligeledes at I vil blive præsenteret for den nye målbeskrivelse ved morgenkonferencen eller lign. På jeres afdelinger.

https://www.ortopaedi.dk/ny-maalbeskrivelse/

Nyt fra forårsmødeudvalget:

Årets forårsmøde forventes at blive afholdt 7. Maj på Frederik VI’s Hotel i Odense. Husk at få ønsket fri, så du kan få en hyggelig dag sammen med YODA!

Vi forventer at kunne tilbyder et heldags arrangement med foredrag, case-diskussioner, workshops og fest. Formiddagens foredrag omhandler : ”Landsholdslægens beretning – At arbejde med topatleten” Ved Morten Boesen, cheflæge for DBU, fodboldlandsholdet, FCK og overlæge på Parkens privathospital samt Jesper Petersen, læge for u21, FCM og overlæge ved Institut for idrætsmedicin.

I år har vi desuden 4 stærke workshops: Basal osteosyntese, Artroskopisk kirurgi, Idrætsskader i knæet, Idrætsskader i skulderen.

Vi forventer at tilmeldingen til forårsmødet åbner i nær fremtid. Hold øje på https://yngreortopaedkirurger.dk/ eller vores Facebookside: https://www.facebook.com/groups/yngreortodk

Scroll to Top